|
|
Forside
|
|
Industriel produktudvikling
DANSK TEKNOLOGI er rådgiver og entreprenør inden for mekanisk teknologi. Vi arbejder fortrinsvis for internationalt markedsledende virksomheder. De fleste af vores ansatte er ingeniører. Opbygning af prototyper, maskiner og udstyr foregår i eget værksted. Vi arbejder resultatorienteret og systematisk i et kreativt miljø med de mest moderne hjælpemidler.
Hovedaktiviteterne omfatter:
- Produktudvikling
Fra idé til prototype inden for et bredt spektrum af mekaniske og elektromekaniske produkter. F.eks. landbrugsmaskiner, finmekaniske apparater, procesmaskiner, off-shore produkter, medicinske engangsprodukter, bygningsartikler og kontormaskiner. Læs mere her.
- Forretningsudvikling
Integreret udvikling af marked, produkt og produktionsteknologi (bl.a. markedsundersøgelse, konkurrentanalyse, idéudvikling samt vurdering af indsats, risiko og gevinst).
- Montageteknik og automatisering
Teknologier og automatisk udstyr til samling, kontrol og afprøvning.
- Robotteknologi
Udvikling, opbygning og levering af komplette robotsystemer. Rådgivning om valg og indførelse af robotter.
- Produktionsteknologi
Udvikling af produktionsprocesser fortrinsvis til masseproduktion.
- Produktionsanlæg
Udvikling og opbygning af komplette produktionsanlæg, opstilling og indkøring i ind- og udland.
DANSK TEKNOLOGI skaber succes gennem samarbejde. Vores bidrag har ofte givet vores kunder en førende markedsposition eller en markant reduktion i produkternes kostpris. I flere tilfælde har samarbejdet resulteret i internationale design- eller teknologipriser. Læs mere her.
Eksempler på gennemførte projekter. (Se også denne side ).
Siden grundlæggelsen i 1982 har DANSK TEKNOLOGI gennemført mere end 700 udviklingsprojekter.
Blandt de gennemførte opgaver kan eksempelvis nævnes:
- Udvikling af "Stripping Line", et komplet system til håndtering og sortering af service og affald i forbindelse med flycatering. Levering og opstilling af 19 linier (pr. marts 2002) til Gate Gourmet's flykøkkener i bl.a. Heathrow, Geneve, Frankfurt, Hong Kong, Manila, Sao Paulo m.fl.
- Udvikling af fuldautomatisk laboratorieudstyr til kvalitetskontrol af slagtesvin. For Danske Slagterier. Tre prototyper er leveret.
- Udvikling af verdens første engangsinsulinpen. Udvikling og levering af tilhørende udstyr til fuldautomatisk produktion. For Novo Nordisk. Seks produktionslinier er leveret. Produktet blev kåret som "World's best plastic Product 1992".
- Verdens hurtigste robot. Udviklet for Lumetech til anvendelse i fiskeindustrien. Tre prototyper er leveret. DANSK TEKNOLOGI modtog herfor den japanske robotforenings hæderspris for "outstanding research and development in robotics".
- Anlæg til fuldautomatisk produktion af engangskatetre. For Maersk Medical. Ni anlæg er leveret.
- Udvikling af teknologi til automatisk samling af borerør på offshore borerigge. For A.P. Møller Gruppen. Teknologien er patenteret worldwide og anvendes på mere end 200 offshore borerigge. Teknologien giver så store økonomiske gevinster, at den anses for revolutionerende.
- Elektronisk temperaturføler og tilhørende produktionsudstyr. Udviklet for Danfoss.
- Udvikling af transportpalle i rustfrit stål til flycatering hos SAS Service Partner. 900 paller er produceret og idriftsat.
- En række montageautomater til fremstilling af inkontinensprodukter udviklet og leveret til Coloplast.
- Markedsanalyse og udvikling af produktkoncept for støberimaskine til kernefremstilling. For DISA.
- Udvikling af produktionsteknologi til fuldautomatisk fremstilling af asbestfri bremseklodser. Et større antal robotbaserede produktionsanlæg er udviklet og leveret. Til Roulunds Fabriker.
- Konceptudvikling af et program af spildevandspumper. Grundfos producerer og markedsfører produktprogrammet verden over med stor succes.
- Konceptudvikling af støberimaskine for Badische Maschinenfabrik, Durlach.
- Udvikling af teknologi til rensning af forurenet vand ved behandling med højere temperatur og tryk.
- Analyse af forretningsgrundlaget for elektromotor med integreret frekvensomformer. For Grundfos.
- Udvikling af produktkoncept og produktionsteknologi til høreapparat. For Oticon.
- Udvikling af fuldautomatisk udstyr til kvalitetskontrol af "ikoner for mobiltelefoner". To visionbasererede automater leveret til Kibsgaard.
- Udvikling af et program af miljøfiltre til laserprintere og kopimaskiner. Mere end 50.000 enheder er produceret og leveret til Hewlett-Packard, Canon, IBM, Kyocera, Compaq og Rank Xerox.
|