| Flere projekteksempler: «Tilbage Fremad » |
|
Produktudvikling - Udvikling af NoNOx® doseringspumpe
Opgave Mekanisk produktudvikling, fremstilling af funktionsmodeller og prototyper, test samt 0-serie produktion af UDS (Urea Dosing System) pumper til Grundfos. Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde med Grundfos og Develco, der har haft ansvar for udvikling af elektronik. De digitale doseringspumper se f.eks. her eller her fra Grundfos gør det muligt at dosere væsker med meget stor præcision. Arbejdet med disse projekter var baggrunden for udviklingen af teknologien bag Grundfos Urea Dosing System. UDS-pumperne kan dosere urea i så præcise mængder, at en katalysator bliver i stand til at fjerne det meste af de skadelige kvælstofforbindelser - NOx-forbindelser - i dieselmotorernes udstødning.
|
Ingeniørens Produktpris 2006 NoNOx-pumpen fik Ingeniørens Produktpris i kategorien Energi og miljø. Doseringspumpen kan reducere NOx-udslippet i diesellastbilers udstødning med 90 % (mod typisk 70 % hos konkurrenterne) og har derfor store miljømæssige perspektiver.
"Udslip fra tunge dieselkøretøjer er en væsentlig forureningskilde - og en stor teknologisk udfordring. Udfordringen er her knækket med dansk teknologi, bl.a. i kraft af denne doseringspumpe, som er nøglekomponent og en god overførsel af velkendt pumpeteknologi til et nyt industrisegment. Miljøbetydningen er stor, og produktet har stor konkurrencekraft på det europæiske marked". I SCR-processen (Selective Catalytic Reduction) er doseringpumpen afgørende for, hvor meget af de giftige kvælstofoxider (NOx-gas), katalysatoren kan fjerne. Doseringspumpen doserer urea præcist og kontinuert ind i udstødninggassen under alle former for kørsel. Varmen i udstødningssystemet omdanner ureaen til ammoniak (NH3) og kultveilte (CO2). Det er ammoniakken, som er det aktive stof og den primære ingrediens i den proces, der foregår i SCR-katalysatoren. I den kemisk-katalytiske proces, der følger, omdannes kvælstofilterne (NOx) til kvælstofgas (N2) og vanddamp (H2O). Kvælstofgas er en naturlig del af den luft, vi indånder. Urea er desværre meget svært at have med at gøre, fordi det nemt krystalliserer og klumper, når det kommer i kontakt med luften - et problem, som alle andre producenter af doseringspumper til katalysatorer kender til. Løsningen lå i at tilegne sig dybdegående forståelse af ureas fysiske egenskaber samt omfattende test af prototyper.
|